23948sdkhjf

Disney-samlemærker tilbage hos Meny

- Vi havde rent faktisk kundeklager, da kampagnen stoppede.
Fra den 20. august og frem til den 28. oktober ruller Disneys samlekort igen i Meny, fortæller Kalundborg Nyt. Dermed kan kunderne hos Meny få en pakke med fire samlekort, når de har handlet for mere end 100 kroner.

- På kraftig opfordring fra kunderne tager vi endnu en omgang med de populære samlekort fra Disney. Sidste år var en kæmpe succes, hvor vi ud over en masse glade kunder også løftede omsætningen her i butikken. Vi havde rent faktisk kundeklager, da kampagnen stoppede, fortæller Peter Egebæk, købmand i Meny i Kalundborg.

Meny udlover desuden 10 rejser til Disneyland Paris samt en række mindre præmier.

Som en del af kampagnen er der desuden udviklet en 3D Disney Farv & Leg app, hvor børnenes tegninger bliver levende, når de scannes med appen. Dermed får børn og barnlige sjæle mulighed for at kombinere den digitale verden med god gammeldags tegning.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094